STOP LANDMISBRUGET

#MereGrønt
MindreKød

Vegansk svampepostej med nødder

Opskrift og foto fra madbloggen Micadeli.

Svampepostejen er vegansk, men kan spises af både veganere, vegetarer og kødspisere. Postejen er nemlig ret cremet og lækker, at jeg gætter på, at de fleste ved frokostbordet vil kunne lide den. Det er oplagt at servere postejen til frokostbordet. Den er super nem at lave og kan være klar på ca. 25 min. Den kan også sagtens laves dagen i forvejen, og den kan både spises kold eller varmes op lige inden servering.

Tips: Varm leverpostej: Opvarm ovnen til 160 grader, og giv postejen max 10-15 minutter. Hvis den varmes længere, så kan man risikere at den flyder ud og bliver tynd i konsistensen. Hvis du bruger mikroovn, så vil jeg kun give den 3 min ved mellem varme. Superlækkert at servere med lune svampe ovenpå!

Instagram: https://www.instagram.com/micadeli_/
Website: https://micadeli.dk/

Ingredienser

  • 2 dl. valnødder
  • 2 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 400g. brune champignon
  • 2 tsk. rosmarin
  • 1 tsk. timian
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. muskatnød
  • Salt og peber
Daddelpandekager

Fremgangsmåde

  1. Hak valnødderne fint og rist dem på en pande 3-4 minutter til de er let gyldne.
  2. Skyl og hak svampene, løg og hvidløg. Hæld lidt olie på panden og steg grøntsagerne. Tilsæt rosmarin, timian, spidskommen og muskatnød.
  3. Gem lidt af svampene til servering, men hæld ellers resten i en blender eller minihakker. Tilsæt nødderne og blend det hele til postejen er fin og cremet.
  4. Hæld postejen i en skål, et lille fad eller i en lufttæt beholder og gem på køl indtil servering. Svampepostejen kan serveres både varm og kold.


Opskrift og foto fra madbloggen Micadeli

Modtag vores nyhedsmail

Du vil få tilsendt grønne opskrifter og som den første høre nyt om vores kampagner og arbejde for dyr. Så kan du være med til at gøre en forskel.