STOP LANDMISBRUGET

#MereGrønt
MindreKød

Krigsfisk med remoulade

Opskrift fra “Vegansk julemad” af Thomas Erex, Turbine-Forlaget. Foto: David Bering, Montgomery.

Når du hører ordet krigsfisk, tænker du måske på små, gællede eksistenser i brynje med sværd i finnen eller hammerhajer udstyret med maskingeværer. Det er dog ikke helt det, der ligger i ordet. Krigsfisk blev til under anden verdenskrig, hvor det var for farligt at tage ud for at fange fisk. Man kom derfor på at bruge panerede fileter af pastinakker i stedet, og det var bestemt ikke nogen dårlig idé. Panerede pastinakker smager fantastisk, de er sprøde, de er fedtede, og de passer perfekt ind på julefrokostbordet. Vælg store pastinakker, så du kan få store fileter i den trekantede form.

Instagram: https://www.instagram.com/thomaserex
Website: https://thomaserex.com/

Ingredienser

Til ca. 14 krigsfisk:

  • 500 g. Pastinakker
  • 2 dl hvedemel (eller kikærtemel for en glutenfri udgave)
  • 2 dl vand eller plantedrik
  • 1 tsk. sennep
  • 1 spsk. løgpulver
  • 1 tsk. Karry
  • ½ tsk. Paprika
  • ½ tsk. Muskatnød
  • 1-2 tsk. havsalt
  • Evt. finthakket tang (for havsmag i dejen)
  • Friskkværnet peber
  • Rasp til panering (evt. glutenfri)
Krigsfisk

Fremgangsmåde

  1. Skær pastinakkerne i ½ cm tykke skiver på langs. Læg dem på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 200 grader i 5-7 minutter. Pastinakfileterne skal være elastiske uden at blive for bløde. Imens blander du de resterende ingredienser undtagen rasp til en dej.
  2. Lad pastinakfileterne køle lidt af. Dyp så hver filet i først dej og så rasp. Steg krigsfiskene ved middel-høj varme i rigeligt rapsolie og/eller smørbar til de er gyldne.
  3. Server krigsfisk på rugbrød med smørbar, grønt og remoulade.

 

Opskrift fra “Vegansk julemad” af Thomas Erex, Turbine-Forlaget. Foto: David Bering, Montgomery

Modtag vores nyhedsmail

Du vil få tilsendt grønne opskrifter og som den første høre nyt om vores kampagner og arbejde for dyr. Så kan du være med til at gøre en forskel.