STOP LANDMISBRUGET
Sådan lider køerne
Skriv
under
Stop landMISbruget
Der er lidt over 1/2 mio. malkekøer i Danmark. Langt størstedelen – omkring 90 % – lever i den intensive, konventionelle mælkeproduktion.
Med din underskrift kan du vise politikerne, at du kræver en ny retning for landbruget.
Her har du 3 gode grunde til at skrive under:
01
På stald året rundt
De fleste malkekøer holdes på stald døgnet rundt hele året. De kommer aldrig udenfor, men går i store flokke i løsdriftsstalde med hårde betongulve og spalter.
Køerne får dermed ikke opfyldt deres naturlige behov for at komme på græs med god plads til at søge føde, tygge drøv og udfolde sig frit med andre køer. Køer elsker at lege og jagte hinanden for sjov, men det er pladsen for trang til inde i stalden.
02
Halte køer
Staldens betongulv og spalter er ofte fugtige. Derfor udvikler en del køer smertefulde klov- og benproblemer. Det gør ondt på koen at støtte på kloven eller benet, så hun begynder at halte og kan ikke bevæge sig naturligt.
Når malkekøer aflives før tid, skyldes det ofte halthed.
03
For tidlig fravænning af kalve
En ko malkes 2-3 gange i døgnet og kan give op til 35-40 liter mælk pr. dag. For at koen kan give mælk, skal hun hvert år føde en kalv. En ko og hendes kalv knytter sig tæt til hinanden, og det er stressende for dem at blive adskilt. Men i den konventionelle produktion tager man kalven fra moren allerede efter 12 timer.
Kalven bliver typisk opstaldet i en enkeltboks. Køer er sociale dyr, og under naturlige forhold ville kalvene danne små flokke og knytte bånd. Men bag tremmer i en boks har kalven kun meget begrænset kontakt til andre kalve.
Skriv under
Skriv under og hjælp os med at overbevise politikerne om, at der er brug for en ny retning for landbruget. Jo flere vi står sammen, jo større chance har vi for at sætte en dagsorden.