STOP LANDMISBRUGET
Sådan lider søerne
Skriv
under
Stop landMISbruget
Vi blander os ikke i, hvad du spiser, så længe du har en god smag i munden. Men vi håber, det gør indtryk på dig at læse om det, der foregår i det industrielle landbrug. Du kan gøre en forskel ved at spise mere plantebaseret og kun vælge kød fra dyr, der har haft det godt. Og med din underskrift kan du vise politikerne, at du kræver en ny retning for landbruget.
Her har du 7 gode grunde til at skrive under:
01
Farebøjler
I ugen op til, at en so føder (farer) og i de 3-4 uger, mens hendes pattegrise dier, fastlåses hun typisk i farebøjler. Hun ligger på det hårde gulv uden at kunne vende sig, og hun kan knap nok bevæge sig. Hendes instinkt fortæller hende, at hun skal bygge en tryg rede til sine unger, men det kan hun ikke.
Mange søer tilbringer op til en femtedel af deres voksenliv fikseret af hårde, kolde metaltremmer. De er frarøvet enhver mulighed for at være naturligt sammen med deres pattegrise. Så de små grise får ingen omsorg fra deres mor, men kan blot die gennem tremmerne.
02
Stress og sår
Det er ekstremt stressende for søerne at være konstant fastspændt i flere uger ad gangen helt uden mulighed for at udføre deres naturlige adfærd.
Mange søer får desuden dybe skuldersår af at ligge på det hårde gulv. Det er smertefuldt for dem, og hvis der går betændelse i såret, bliver smerterne endnu værre. Når de lukkes ud af farebøjlerne, kan de have besvær med at rejse sig, fordi det gør så ondt.
03
Unaturligt store kuld
Danske søer kan i dag få op til 20 pattegrise pr. kuld, selvom de kun har 14-16 dievorter. Man er derfor nødt til at bruge ammesøer, så alle pattegrisene kan få mælk. Ammesøerne bliver fikseret i yderligere tre uger, efter at deres egne kuld er fravænnede.
De unaturligt store kuld fører til, at flere grise fødes små og svage, og det øger risikoen for, at de bliver klemt ihjel af soen. Det er for at forhindre dette, at man bruger farebøjler – men det er blot en lappeløsning, der ikke løser det egentlige problem.
04
Alt for lidt plads
Ikke nok med, at søerne fastspændes i farebøjler i 4-5 uger ad gangen – en del holdes også i bittesmå enkeltbokse i yderligere op til 5 uger. Mange tror, at det er forbudt i Danmark, men det er faktisk lovligt helt indtil 2035, hvis stalden er bygget før 2015.
I den lille boks kan soen næsten ikke bevæge sig, og hun har så godt som ingen mulighed for at udvise naturlig adfærd. Det er den rene mishandling for intelligente og sociale dyr som grise.
05
Avlsfabrik
Fra en so bliver drægtig første gang ca. 11-12 måneder gammel, kører hendes liv i en fast cyklus: Hun insemineres, føder sine pattegrise, og når pattegrisene bliver fravænnet alt for tidligt efter 3-4 uger, gentages det hele.
For at opretholde en effektiv produktion bliver soen sendt til slagtning, hvis hun ikke bliver drægtig ofte nok eller ikke længere får store nok kuld. Allerede efter 3-4 kuld – hvor soen er 3-4 år gammel – begynder hun at føde færre levende grise, og så går der ikke lang tid, før hun kasseres som en udslidt maskindel.
06
Foderaftryk
Kødproduktionen er medvirkende til, at Amazonasregnskoven ryddes, så vilde dyr mister deres levesteder – og det sker med alarmerende hast.
Hver år importerer Danmark 1,7 mio. ton soja – heraf 1,4 mio. ton fra Sydamerika – for at fodre de mange grise, køer og kyllinger i landbruget. For at skabe plads til sojamarker bliver regnskoven fældet. Blot for at dyrke soja nok til de danske dyr er der brug for et område på størrelse med Sjælland, Falster og Langeland.
07
Klimaforandringer
Klodens vilde dyr kan ikke nå at tilpasse sig de ændrede forhold som følge af tørker, ekstrem nedbør mm. En stor del af klimaforandringerne skyldes, at vi presser milliarder af landbrugsdyr sammen på alt for lidt plads i det industrielle landbrug.
De globale gennemsnitstemperaturer er steget 1,1 grad siden 1850. Selv hvis vi stopper med at brænde kul, olie og gas af i morgen, vil temperaturen stige yderligere ca. 1 grad frem mod år 2100 – med mindre vi omlægger vores fødevareproduktion. Alene Danish Crowns produktion af grise udleder, hvad der svarer til CO2-udledningen fra 2,5 mio. biler.
Skriv under
Skriv under og hjælp os med at overbevise politikerne om, at der er brug for en ny retning for landbruget. Jo flere vi står sammen, jo større chance har vi for at sætte en dagsorden.
Del budskabet – så hjælper du os med at tale med endnu større stemme.
