STOP LANDMISBRUGET

#MereGrønt
MindreKød

6 grunde til at spise mere grønt og mindre kød

 

Hvorfor anbefaler vi at spise mere grønt og mindre kød, når vi ikke er ikke en vegetarisk eller vegansk organisation? Læs 6 gode argumenter (hint, det har også med dyrene at gøre).

01

Det hjælper landbrugsdyr

 

Af de mere en 70 mia. landbrugsdyr, der på verdensplan bliver produceret hvert år, lever mere end 50 mia. i det industrielle landbrug. De bliver behandlet som maskiner snarere end som levende, sansende væsner.

Deres korte liv er fyldt med lidelse , og de holdes ofte i små bure, bokse eller båse uden mulighed for at udføre deres naturlige adfærd.

Ved at spise mindre, men bedre kød – fra dyr, der har haft et godt liv – kan du gøre en stor forskel for dyrene, og du er med til at skubbe på for bedre dyrevelfærd i landbruget.

 

02

Det beskytter vilde dyr

 

Græsningsarealer og marker opdyrket til dyrefoder optager nu mere end en tredjedel af jordens landmasse. Sammen med de frie naturområder forsvinder mange dyrearter med alarmerende hast. Eksperter advarer om, at vi er på vej mod en masseudryddelse af vilde dyrearter.

Ved at spise mindre kød er du med til at beskytte levestederne for vilde dyr, så de ikke ender med at uddø.

 

03

Det er med til at bekæmpe klima forandringer

 

Det industrielle landbrug er en af de største årsager til klimaforandringer og afskovning. Industrifarme udleder langt flere drivhusgasser end alle transportformer i verden til sammen.

Vi kan gøre vores til at bekæmpe klimaforandringer ved at skære ned på mængden af kød, vi spiser.

 

04

Det er sundt

 

Utallige undersøgelser har dokumenteret de sundhedsmæssige fordele ved at spise plantebaseret frem for animalske proteiner. Fødevarestyrelsens officielle kostråd anbefaler at spise masser af frugt og grøntsager samt at skære ned på kødet og i stedet få proteiner fra bælgfrugter, nødder og frø.

Danskernes kødforbrug ligger i gennemsnit på 1,36 kg kød om ugen ifølge tal fra FN’s Fødevare- og landbrugsorganisation (FAO). Der er således et godt stykke vej ned til de 350 g kød om ugen, som Fødevarestyrelsen anbefaler.

Ved at spise mindre kød kan du altså forbedre din sundhed.

 

05

Det er med til at bekæmpe sult

 

Der er næsten en milliard mennesker i verden, der sulter. Det vil være langt lettere at sørge for nok mad til alle, hvis vi producerer mere plantebaseret mad og mindre kød.

Det kræver over 7 kg korn at producere under 1/2 kg kød, så ved at dyrke flere planter til menneskeføde og mindre til dyrefoder, vil vi kunne brødføde mange flere mennesker.

 

06

Det er nemt og lækkert

 

Det er nemmere en end nogensinde før at spise mere grønt. Selv de fleste fastfood-restauranter har efterhånden plantebaserede alternativer på menuen. Vi hjælper dig gerne med lækre opskrifter, og du kan få inspiration i interviewene med kendte danskere, der tænker på dyrevelfærden, når de lægger madvarer i indkøbskurven. Se oversigt over alle opskrifter her 

 

Hver især kan vi gøre lidt – sammen kan vi gøre en stor forskel.

Der er mange gode grunde til at spise mere grønt og mindre kød – både for din egen, planetens og dyrenes skyld. Det kan du blive klogere på i vores artikler om emnet.